- 5 min

Ole Ditlev Nielsen – Flugten fra hamsterhjulet

"Livet må aldrig handle om at overleve til på fredag. Det gør det for alt for mange, og det er derfor, at det er så vigtigt for mig at formidle, at der er en anden vej”.

Episode 3

Om dagens gæst 
Ole er uddannet cand. mag i historie, og har primært arbejdet indenfor undervisning. I 2014 sagde

I 2014 satte han det sidste punktum i hans første bog, og kort derefter trak han stikket fra sit gode job, for i stedet at forfølge hans drøm om at blive forfatter og leve et langsommere og mere meningsfuldt liv, med tid til dét der betyder noget.

Siden da har han skrevet 8 bøger og i dag afholder han foredrag og hjælper andre med at leve dét liv, der giver mening for netop dem.

I dag hjælper han andre – gennem bøger, blogs og kurser – ”at sænke tempoet og fokusere på det, der er vigtigt i livet”.

Om dagens episode
I Oles bog ’Livseksperimenter’ faldt jeg over et interessant begreb, ”skyggekarrierer”:

”Skyggekarrierer er et udtryk for de mennesker, der står op om morgenen og tager på arbejde, selvom deres job ikke er det, de i virkeligheden gerne vil bruge deres liv på. Jobbet giver dem løn, identitet og et svar, når bordherren til familiefesten stiller spørgsmålet, ”og hvad laver du så?”

Jobbet er deres liv, årene går, og der kommer børn, realkreditlån og kroniske sygdomme. De ved godt, at det ikke er den tilværelse, de drømte om da de var unge, men det er den tilværelse, det er blevet til. En karriere i skyggen af den, som kunne indfri deres potentiale og gøre dem lykkeligere og mere afbalancerede mennesker”

Men det er også forståeligt at folk bliver på skyggesiden, forventeligt endda. For livet i skyggen er trygt og forudsigeligt, du ved hvad du får ind måned efter måned, og så gør du også ”hvad alle de andre” gør.

Med det sagt, så lægger alt for mange af os en utrolig stor del af vores liv og vores energi på noget vi i virkeligheden ikke gider at lave, og det synes jeg vi skal gøre op med. Jeg hader klicheer, men ”livet er for kort” virker her for passende til at undlade den.

Som Ole siger: ”Hvis vi skal gøre vores bedste arbejde, så skal vi også lave noget at vi virkelig føler er vigtigt, og ikke bare noget vi skal overleve så vi kan købe en Kähler-vase, der kan stå i vores vindueskarm”

Ole tager os i dag med på hans rejse fra at sidde fast i en stilling og til at bryde fri og tage springet til livet som selvstændig og et liv med mere mening.

God fornøjelse!